* PÅSKE KAGE * Tips & Trends!

Varenummer KAGE-apr14
* PÅSKE KAGE * Tips & Trends!

Inspiration til Påskekage!

Beskrivelse:

Sådan kreerer du en fin påskekage!

Det skal du bruge:

Rund høj bageform sæt, PME-RND063, PME-RND103
2kg Hvid sugarpaste, SP-001-h
½ kg Flowerpaste, SP-203
PASTA FARVER:
Lyserød, SF-A117
Lysegul, SF-A101
Lysegrøn, SF-A105
Lyseblå, SF-A109
Lyslilla, PME-PC1067
Orange, SF-A112
Sort, PME-PC....
Duster, SP-050
Stor rullepind, PME-PP87
Lille rullepind, PME-PP85
Blondefad i plast, ST-048B
Kagepapplade til den lille kage, CO-250
Pinde til at stakke med, PME-DR1007
Modelleringssæt, PME-MM121
Sprøjtepose, PME-IB1018
Kobling, P-SG030
Bladtyl, PME-ST51
Græstyl, JEM-NZ233
Rund tyl, JEM-NZ3
Blomstertråd, PME-FW120
Udstikker til vintergækker, PME-DA634
Rosenudstikker eller anden blomsterudstikker til top blomsterne, PME-FP898
Rund/oval udstikker til æggeskallerne, PME-RW702

Sådan gør du:

Start med at finde en god kageopskrift evt. en der egner sig til frost.
Bag 2 runde kager, frys dem ned, hvis du gerne vil være i god tid.

Indfarv sugarpaste/fondant i lyserød, lysegul, lysegrøn, lyseblå og lyselilla.

Blomsterne til toppen laves først, da de skal tørre i et par dage.
Stilkene: Rul et stykke lysegrønt sugarpaste/flowerpaste ud, det skal være meget tyndt. Kom lidt vand på med en pensel, og læg en blomstertråd på stykket, rul sugarpasten rundt om tråden og skær det resterende fra. Dette gør du ved 3 tråde, derefter lægges de til tørre.
Blomsterne: Den lyserøde sugarpaste/flowerpaste rulles ud, lidt tyk ca. 2mm. Blomsterhovederne stikkes ud, de gule midter er 3 kugler, der trykkes flade og limes på med vand, de overtrukkede tråde dyppes i vand i den ene ende, nib evt. lidt af sugarpasten, så der kun er tråd, og stik enden med vand op i blomsterhovedet. Lad det hele tørre i et par dage. Hvis du ønsker blade og krummelure sammen med blomsterne, skal disse også laves nogle dage i forvejen. Bladene skæres ud med en lille skarp kniv og krummelurene formes af en lang, tynd, spids pølse.
Vintergækkernes hoveder og æggeskallerne er også lavet et par dage før. Til vintergækkerne bruges en udstikker og tyndt udrullet sugarpaste/flowerpaste.
Til æggeskallerne bruges den runde udstikker og de lægges evt. til tørre i en chokoladeform til påskeæg eller en anden rund form.

På selve dagen overtrækkes kagerne, de stakkes, og striberne limes på med lidt vand, vintergækkernes stængler og blade sprøjtes på siden med sprøjteglasur,
og blomsterhovederne limes på med sprøjteglasur. Så sprøjter du en græsbort med glasuren, halvdelen af skallerne sættes fast i græsborten og kyllingerne formes af to gule kugler sugarpaste/fondant og limes på med vand. Lim en æggeskal på hovedet. Derefter ruller du sukkeræg af resterne af sugarpasten/fondanten og sætter dem fast i græsborten. Til sidst er der så bare tilbage at stikke blomster, blade og krummelure ned i den øverste kage.

Tip: Præg evt. den gule blomstermidte med streger og giv kyllingerne øjne med sort pastafarve og næb med orange sugarpaste/fondant.

Rigtig god fornøjelse med forårsprojektet.

Lune forårshilsner
Evy & Stina ;o)

0,00 DKK



KageKompagniet ® K/S - Rungstedvej 74 - 2960 Rungsted Kyst - Telefon +45 45 89 05 25 - E-mail salg@kagekompagniet.dk - CVR 34080348
DankortEuroCard / MasterCardJCBMaestroVisaVisa Electron
Klik her for vores mobilside